Venskab i forbindelse med bonusbørn


Hvad slags venskab har vi til hinanden? Venskab kan være mange ting. Kan vi gøre noget for at blive en bedre ven, for eksempel i forbindelse med den andens børn?

Den naturlige tilknytning mellem børn og deres biologiske forældre er sat ud af spillet i den nye familie, da tilknytningen ikke her er nogen selvfølge, men man har som voksne og børn i stedet for nogle ekstra personer at skulle agere sammen med og forsøge at få det bedste samvær med, fuldtids eller deltids. I følge den norske filosof, Helge Svare er venskabets opståen helt frivilligt for begge de implicerede personer, men ved at gøre sig umage og forsøge at lægge tingene til rette, så venskaber har de bedste muligheder for at opstå i den nye familie, kan de implicerede hjælpes på vej til, at der rent faktisk kan opstå venskab imellem nogle af de nye familiemedlemmer.

Venskabet er værd at satse på, da det kan bidrage til et meget bedre familieskab. Det gode venskab gennemstrømmes af lykke og man føler sig inspireret, engageret og styrket af hinanden. Hvordan kan man gøde det gode venskab i den nye familie? Helge Svare anbefaler god gammeldags høflighed, hvor man holder sig lidt tilbage og prøver at give hinanden mere plads. Venskabet er som al anden livskunst en balance mellem for lidt og for meget og i følge den græske filosof Artistoteles er den gyldne middelvej værd at stræbe efter. Altså at begge parter i et venskab yder og giver sit bidrag uden at vurderingen behøver at være objektiv, nærmere af subjektiv karakter.

Da personer er meget forskellige er venskaber det også, så det er op til de enkelte, hvordan de opfatter balancen i venskabet. Det er vigtigt at melde ud, hvis man mener, at balancen er skæv, måske har den anden part i venskabet ikke opfattet det på sammen måde. Ved at få snakket om ubalancen er det muligt at få løst problemerne, inden de vokser sig større.

Det koster tid, opmærksomhed og energi at etablere og opretholde et venskab. Fokuser på at få venskaber til at blomstre på kryds og tværs indenfor familien uden dog at sætte de to voksnes venskab og kærlighed over styr. Det er jo dem, der er grundlaget for den nye familie og dermed også dem, der har hovedansvaret for at stille krav til sig selv og de forskellige familiemedlemmer om, at den gyldne middelvej følges, så venskabet har de bedste kår for at opstå og bevares i den nye familie.

Den norske psykolog Liv Mette Gulbrandsen siger, at gode venner giver hinanden anerkendelse og indflydelse. 'De er optaget af enighed, og denne enighed skabes ved forsigtige tilnærmelser. De indretter sig efter hinanden.'

Dette citat kunne med held danne udgangspunkt for det gode liv i den nye familie med dine og mine børn. Men samtidig er det meget vigtigt at holde sig for øje, at alle medlemmerne skal være involveret i denne proces og ansvarlige medspillere omkring ideen for at det kan lykkes. Venskaber i grupper er i sig selv mere krævende og sværere at balancere end venskab mellem to personer. Det er derfor en god ide at øve sig, på den måde, at der holdes øje med at alle er på banen og nyder og yder i samspillet. For eksempel når der snakkes sammen, kan den spontanitet, der præger venskabet mellem to personer, ikke bare udfolde sig frit, nej i gruppen må man vente på hinanden, prøve at give plads, holde tilbage og vise høflighed, hvis det gode venskab skal kunne udfolde sig.

Med udtrykket: 'At gøre sig umage', mener jeg, at man forsøger at gøre noget særligt for at få tingene til at fungere på en optimal måde. For eksempel at virke venlig overfor de ekstra familiemedlemmer hvilket indebærer, at man smiler, når man mødes, undgår unødige konfrontationer, forsøger at tolke det, den anden gør, i den bedste mening samt prøve at hjælpe den anden så godt man kan.

Det er også vigtigt at vise generøsitet og vilje til tilgivelse, der lægger det negative bag sig, giver slip, ser fremad og tænker konstruktivt. Som venner vil man prøve at beskytte hinanden, hvis man begår dumheder, også hvis det indebærer, at man skal give kritik, den gives helst diskret og under fire øjne. Igen er det den gyldne middelvej, der skal følges, hvor der hverken uddeles for meget eller for lidt kritik. Når der gives kritik, er det samtidig vigtigt at fremhæve personens stærke sider og allerførst spørge, hvad vedkommende selv synes om situationen.

I den sammenbragte familie er det en god ide, at satse på at være sammen om at dele det personlige overskud, så problemer ikke dyrkes, men løses. Som ved de fleste udviklingsmål er det en god ide at begynde med sig selv i stedet for at kritisere andre, men prøve at udvikle sig sammen gennem venskabet i familien. Kilder: Helge Svare: 'Venskab' (2005)

 



Psykolog Tove Humaidan // tohumaidan@yahoo.com // 30516009 // Snævringen 8a, 5700 Svendborg